På tur med drengene!

Et lille blokindlæg inden vi vender snuden hjemad. Tiden flyver af sted, og det er ikke blokken der bliver brugt tid på J

Vi har det godt, og nyder Afrika max!
Sidste lørdag var vi på tur, med alle drengen fra centret, til en dyrepark her i byen. Det var ikke en særlig stor dyrepark, men helt vild hyggeligt at gå rundt sammen med dem og se dyrene. Drengene var meget opslugt af det, og der skulle hele tiden tages billeder. Vi fik lov til at røre en kamel, (eller hvad det nu hedder) dansede med aber og endelig fik vi lov til at se en afrikansk løve!... dog i bur J

Efter en dejlig formiddag tog vi hjem til centret, hvor vi sammen med drengene tilberede yams med sovs.  (yams er en slags kæmpe kartofler).  Vi hyggede hele eftermiddagen med rengøring, tøj vask, madlavning og boldspil. Som prikken over i’et sluttede dagen af med at sove under åben himmel, sammen med alle drengene. Vi havde længe tænkt over at vi gerne ville prøve, at sove dernede, og da Elia spurgte os greb vi chancen. Hurtig fik vi bevæget os ned i lejligheden, hvor vi fandt myggenet, lagnpose, nattøj og kamera. Drengene var meget overrasket, da vi kom med alle vores ting, men de synes det var vildt sjovt og hyggeligt at vi ville sove hos dem. De tog hurtig alle vores ting, og inden længe var der redt fint op til os, og på vores madrasser lå der en seddel, hvor der stod Sines seng og Kathrines seng – Total sødt!! J Inden sengetid blev der taget en masse billeder, kigget på stjerner og bedt en aftenbøn. At ligge og kigge på stjerner kl. 11 om aften i 25 grader, sammen med 20 skønne drenge var en fornøjelse, selvom der kom en ged på visit!
 

  

En stolt og glad fødselar

Fødselsdag er ikke noget man går særlig meget op i her i Afrika. Det er ikke noget man som sådan fejre alle steder. Men søndag efter kirke kom Ezai hen til os, for at høre om vi ikke ville hjem til ham om aften, da hans søn havde fødselsdag, og jo tak – sådan en invitation siger vi da bestemt ikke nej til. Vi troede egentlig bare det var os, der var inviteret, men da vi nåede frem kunne vi godt se, at det var det ikke! Der var nemlig også inviteret venner! Damerne sad på et tæppe på terrassen, imens mændene var placeret i stolene i gårdspladsen. Hurtig blev der fundet to ekstra stole frem, så Kathrine og jeg kunne få V.I.P pladserne hos mændene. Imens børnene løb rundt og legede fik vi os en bette sludder med mændene, som prøvede at lære os, hvordan man åbner jordnødder (for det skal siges – dette er ikke sådan lige til, men en ting er sikkert efter denne aften er vi rutineret).

Kathrine og jeg havde medbragt en gave, som vi gav til sønnen Martin, da vi kom. Hele aften gik han stolt rundt med pakken i hans favn, og viste den frem uden at åbne den. Om det var fordi han ikke vidste den skulle åbnes, eller om det var fordi han var høflig, ja det ved vi ikke, men et sødt syn var det!  Pakken blev, da åbnet sidst på aften, og glæden ved en lille pose bolsjer var stor. Hans øjne strålede og ud af munden kom et ”åhh, bombom (slik)”.

Aften sluttede af med kage og fødselsdagssang på både fransk og engelsk! En stolt og glad dreng – nu 4 år!

At danse er en fest

Bonjour, comment ca va? Ja her i Afrika går det godt, og vores fransk går bliver langsomt fremad, selvom at nogen af drengene er begyndt at brokke sig lidt over, vi ikke er for skarpe til deres sprog. Et lille eksempel på at vi ikke altid forstår, hvad der bliver sagt kunne være en dag, hvor Sine var nede hos drengene, imens Kathrine slappede af derhjemme, da hun havde ondt i maven. En af drengene spurgte til, hvor Kathrine var. Sine prøvede at forklare, at hun lå derhjemme pga. mavepine. Der er så en der siger noget på fransk til Sine, hvor hun bare tror han gentager, hvad hun havde sagt så Sine svarede bare ”ja”. Det viser sig dog, at det Sine svarede ja til var om Kathrine er gravid! Ups!  Nu går de så og driller hende lidt med, at hun er blevet tyk og at hun får en baby om 9 måneder. Men vi prøver ihærdigt at lære det franske, og drengene prøver også at lære os det. Sine har fået sin egen underviser! Så et par gange om ugen sidder Sine og Maliki og terper fransk. Det ren hygge, ligesom alle de andre ting og aktiviteter vi laver sammen med drengene fra centeret. Hver dag efter skole er vi sammen med drengene, hvor vi laver alt mulig lige fra snobrød til bare at sidde og snakke. Nogen af de aktiviteter vi har arrangeret for dem indtil videre er rundbold, ninja legen, fodbold, smæk avis, osv.

En af de største succes vi har haft, når vi har arrangeret aktiviteter, var dog da vi en dag fandt anlægget frem, og skruede op for musikken. Vi startede ud med stop dans, og i starten var vi bare 6 personer der hoppede rundt på gruset og dansede, men efter hånden kom der flere og flere til, ja også folk udefra! Det endte med at vi dansede rundt i 2,5 time!! En varm men meget sjov oplevelse. Drengene elsker og danse og i kan tro de kan svinge deres hofter J

En anden aktivitet drengene også sætter stor pris på er snobrødsbagning. Vi havde trillet 32 boller til snobrød og efter 5 min var de alle væk. Så vi var hurtigt et smut hjemme for at lave en ekstra stor portion. Når de laver snobrød,  går de ikke op i om det bliver sort eller om brødet bliver bagt. Nej dejen bliver bare stukket ned i ilden og når det så har fået lidt sort farve, så er det klar til spisning. Mums! J

At være kreative og sidde og hygge med at tegne og fx folde flipflopper er også en ting drengene elsker. Særlig en person gik meget op i det, og brugte hele eftermiddagen på at lave flipflopper. Efter 54 flipflopper var der desværre ikke mere papir!

Drengene elsker at spille fodbold, og det er en ting vi gør rigtig meget – mindst 3 gange om ugen. Andre spil med en bold er også bare sagen. En dag havde vi bestemt, vi skulle spille rundbold. Vi havde tegnet banen op, delt dem op i to hold også gik vi ellers i gang. Der var dog det problem, at vi ikke havde en tennisbold.  Så vi måtte bruge en fodbold i stedet for. Vi havde bare ikke lige tænkt over, at de knægte kan lidt mere med en bold end os, så hver gang de sparkede til bolden røg den møøøøøøøøøøøj langt væk, så de kunne jo nå at løbe en befrier hver gang. Så vi ændrede hurtig reglerne, til at bolden skulle kastes ud i stedet for J

At bruge sin tid på sådan nogle fantastiske drenge, er jo en fornøjelse. En fornøjelse der giver smil på læben, hver eneste dag og mange mange sjove oplevelser! Søde, hjælpsomme, sjove og ikke mindst drillesyge knægte! Det er herligt og vi hygger os max! J

Rollen som mardam

Så er der endelig nyt herfra. Vi er ikke lige de store it nørder og kathrines computer er lige brudt sammen, så der har været lidt problemer med at fået blogindlægget ind. 

Hernede flyver tiden afsted og vi forstår ikke, at der allerede er gået en måned. Hver dag er der fuld program på, så dagene går stærkt. 

Skolen her er ikke som vi kender den i Danmark. Hver lektion starter ud med den faste rutine, hvor eleverne rejser sig, lige så snart man træder ind af døren og råber: "good morning mardam". Vi svarer "good morning children". De råber i igen i kor: "how Are you?" Hvortil vi svarer: " i am fine Thank you - and you?" Og sådan forsætter det indtil man siger de kan sætte sig ned, hvor de så skriger "i am sitting Down mardam". 

Lærene på skolen er rigtig flinke og glade for vores hjælp. Det er dog lidt svært at kommunikere med dem, da de heller ikke kan engelsk - ja hvordan mon de har undervist eleverne i engelsk indtil nu, dette er lidt af en gåde?

På primary schoolen underviser vi i Engelsk, hvor vi indtil nu har prøvet at lære eleverne om kroppen. Vi har prøvet at synge "hoved, skulder, knæ og tå" med dem, med stor succes. De er ikke vant til den form for undervisning.

Det med at være frk. Mardam er måske ikke lige det vi er bedst til, for dette kræver respekt og en meget stram mine. Vi kommer ofte til, at smile til de kære elever, hvilket dog ikke er noget en madame normalt gør så meget i. 

Kathrine underviser fx i en klasse hvor eleverne er i alderen 5-6 år. Og når man ikke vil slå børnene kan det godt være svært at få ro. Men når børnene først prøver, at stikke af fra undervisningen, træder Kathrine i karakter og løber efter dem! Ja et syn man ville ønske man havde set ;) 

Hver fredag skal Sine lave test med hendes 6 klasse for, at se om de kan det man har gennemgået i løbet af ugen. Da hun i weekenden sad og rettede opgaverne og ikke kunne forstå det tog så lang tid, talte hun dem igennem for at se hvor mange der var, - det viste sig, at der var 75 i en klasse!! Noget af et chok! Det er jo flere end der går på hestlund!!!

Som vores pastor sagde da hørte vi skulle undervise de små: "det er jo som snakke til døve mennesker, de kan ikke engelsk og i kan ikke fransk!"

Og ja det er ikke altid lut og lagkage - men vi klare os :)

Kathrines 2. klasses elever

Så er ferien forbi og hverdagen begynder

Endnu en uge er nu gået her i Garoua. Det har været en udfordrende uge med mange nye ting og oplevelser. Der sker dog fremskridt i forhold til vores køkkenevner, og dyrejagten bliver da også mindre.  

Sommerferien er nu slut hernede, og både børnene og os er tilbage på skolebænken. I mandags startede vi på college, hvor vi skal undervise/hjælpe 2 dage om uge. Engelsk og IT er nu blevet vores speciale! J
På college er der elever fra 11–24 år. Vi synes det er en stor udfordring at skulle undervise, da vi ikke føler os som de store lærer.
Mandag, onsdag og fredag formiddag foregår på en primary school, men der er vi ikke startet endnu.

Eftermiddagen bruger vi  sammen med gadedrengene, og laver aktiviteter med dem. Det er sjovt og hyggeligt at bruge tid sammen med disse livlige drenge. Drengene vil gerne prøve os af, og finde vores grænser. Det har vi oplevet når vi har sagt nej til, udlåning af vores mobiler og kamera. Når de først bliver utilfreds kan det ske, at de truer med sten og sko. Men ellers er de nogen utrolig søde, glade, drilagtige og hjælpsomme drenge, som spreder meget glæde.

I sidste weekend var der en fodboldturnering mellem de forskellige kirker. Kirken som vi kommer i vandt finalen, og det var noget af en oplevelse. Jublen ville ingen ende tage, og alle hoppede og dansede. Det endte da også med, at vi kom med på holdfotoet efter kampen J  Sines kamera er i høj kurs hernede, og alle, store som små, vil gerne være med når der blitzes. J  
Efter fodboldkampen var der en afslutningskoncert i kirken, da de i

sommerferien har haft en slags ”festival” med forskellige aktiviteter såsom fodbold og bibelstudie. Et kæmpe kvindekor underholdte med sang og dans i ca. 2 timer, og det var noget af en fest, hvor alle var i godt humør.

I går aftens var vi hjemme ved Ezai og hans familie. (Ezai er vores kontaktperson) Vi hyggede med, at spille det danske spil ”Skibbo” og spiste afrikansk mad. Det var spændende, at være hjemme ved nogle privat, og se hvordan de gør tingene lige fra madlavning til børneopdragelse.

 HUSK AT TJEKKE BILLEDERNE UD PÅ VORES BILLEDFANE!

 

Så er vi fundet til Afrika

Så er de første dage i Afrika gået, og vi har endelig fået internet, til at kunne opdatere blokken. (Der er regntid nu, så forbindelsen er ikke så god) Rejsen hertil var god og vellykket, men også lidt lang. Vi havde dog en overnatning i en større by kaldet Douala, inden vi dagen efter ankom til Garoua, hvor vi skal være de næste 3 mdr. 

Her er alle sanserne i spil, da alt bare er anderledes i Afrika. Luften, lugten, temperaturen, menneskerne, dyrene, maden, gæstfriheden, og naturen er alt sammen ting, som vi lige skal vente os til. 

Der er mange nye indtryk og mange andre rutiner end hjemme i Danmark. Fx er kakerlakkejagt en daglig aftenrutine inden sengetid. Med fluesmækkeren i hånden og en pandelampe på hovedet, løber vi rundt i vores lejlighed efter kakerlakker, så sveden pibler frem. J

De første dage har vi brugt på, at lære området at kende og gadedrengene. Pt er der 19 drenge hjemme, som alle er rigtig søde og ret drillesyge. De prøver ihærdig at lære os fransk, men det er ikke nemt når de pludselig slår over i fulfulde (stammesprog). Vi synes især at navnene på børnene er svære at lære.      

Afrikanerne er helt vild søde og mega gæstfrie. Her besøger alle hinanden, på alle mulige tidspunkter af døgnet, og de har altid tid til at hjælpe os. Vi er allerede blevet gode venner med præsidenten og hans familie, samt naboer og andre på kompounden.

Alt i alt har vi det godt, og er faldet nogenlunde til, og vi er sikker på at det nok skal blive godt og lærerigt, når hverdagen kommer. 

When dreams come true

Den 22 august udsendes vi af Herning provstierne og Ikast-Brande prostiv i et samarbejde med Afrika InTouch, til den Lutherske kirke i Cameroun. 

I Cameroun skal vi arbejde med gadedrenge i alderen 8-18 år. Vores opgave består bl.a af undervisning i primært engelsk, samt aktivere gadedrengene i deres fritid gennem leg og læring. 

Til november kommer vi forhåbelig hjem med helt nye indtryk i bagagen, som de gerne vil dele med andre i 2014. Vi brænder for at gøre en forskel for gadedrengene og andre mennesker i Cameroun, og vi glæder os til at dele vores oplevelser når vi kommer hjem. Indtil da vil vi dele vores oplevelser løbende på denne blog, så i derhjemme har mulighed for, at følge med i hvad vi render og laver i Afrikas land.