En stolt og glad fødselar

Fødselsdag er ikke noget man går særlig meget op i her i Afrika. Det er ikke noget man som sådan fejre alle steder. Men søndag efter kirke kom Ezai hen til os, for at høre om vi ikke ville hjem til ham om aften, da hans søn havde fødselsdag, og jo tak – sådan en invitation siger vi da bestemt ikke nej til. Vi troede egentlig bare det var os, der var inviteret, men da vi nåede frem kunne vi godt se, at det var det ikke! Der var nemlig også inviteret venner! Damerne sad på et tæppe på terrassen, imens mændene var placeret i stolene i gårdspladsen. Hurtig blev der fundet to ekstra stole frem, så Kathrine og jeg kunne få V.I.P pladserne hos mændene. Imens børnene løb rundt og legede fik vi os en bette sludder med mændene, som prøvede at lære os, hvordan man åbner jordnødder (for det skal siges – dette er ikke sådan lige til, men en ting er sikkert efter denne aften er vi rutineret).

Kathrine og jeg havde medbragt en gave, som vi gav til sønnen Martin, da vi kom. Hele aften gik han stolt rundt med pakken i hans favn, og viste den frem uden at åbne den. Om det var fordi han ikke vidste den skulle åbnes, eller om det var fordi han var høflig, ja det ved vi ikke, men et sødt syn var det!  Pakken blev, da åbnet sidst på aften, og glæden ved en lille pose bolsjer var stor. Hans øjne strålede og ud af munden kom et ”åhh, bombom (slik)”.

Aften sluttede af med kage og fødselsdagssang på både fransk og engelsk! En stolt og glad dreng – nu 4 år!