torsdag den 10. oktober 2013

At danse er en fest

Bonjour, comment ca va? Ja her i Afrika går det godt, og vores fransk går bliver langsomt fremad, selvom at nogen af drengene er begyndt at brokke sig lidt over, vi ikke er for skarpe til deres sprog. Et lille eksempel på at vi ikke altid forstår, hvad der bliver sagt kunne være en dag, hvor Sine var nede hos drengene, imens Kathrine slappede af derhjemme, da hun havde ondt i maven. En af drengene spurgte til, hvor Kathrine var. Sine prøvede at forklare, at hun lå derhjemme pga. mavepine. Der er så en der siger noget på fransk til Sine, hvor hun bare tror han gentager, hvad hun havde sagt så Sine svarede bare ”ja”. Det viser sig dog, at det Sine svarede ja til var om Kathrine er gravid! Ups!  Nu går de så og driller hende lidt med, at hun er blevet tyk og at hun får en baby om 9 måneder. Men vi prøver ihærdigt at lære det franske, og drengene prøver også at lære os det. Sine har fået sin egen underviser! Så et par gange om ugen sidder Sine og Maliki og terper fransk. Det ren hygge, ligesom alle de andre ting og aktiviteter vi laver sammen med drengene fra centeret. Hver dag efter skole er vi sammen med drengene, hvor vi laver alt mulig lige fra snobrød til bare at sidde og snakke. Nogen af de aktiviteter vi har arrangeret for dem indtil videre er rundbold, ninja legen, fodbold, smæk avis, osv.
En af de største succes vi har haft, når vi har arrangeret aktiviteter, var dog da vi en dag fandt anlægget frem, og skruede op for musikken. Vi startede ud med stop dans, og i starten var vi bare 6 personer der hoppede rundt på gruset og dansede, men efter hånden kom der flere og flere til, ja også folk udefra! Det endte med at vi dansede rundt i 2,5 time!! En varm men meget sjov oplevelse. Drengene elsker og danse og i kan tro de kan svinge deres hofter J
En anden aktivitet drengene også sætter stor pris på er snobrødsbagning. Vi havde trillet 32 boller til snobrød og efter 5 min var de alle væk. Så vi var hurtigt et smut hjemme for at lave en ekstra stor portion. Når de laver snobrød,  går de ikke op i om det bliver sort eller om brødet bliver bagt. Nej dejen bliver bare stukket ned i ilden og når det så har fået lidt sort farve, så er det klar til spisning. Mums! J
At være kreative og sidde og hygge med at tegne og fx folde flipflopper er også en ting drengene elsker. Særlig en person gik meget op i det, og brugte hele eftermiddagen på at lave flipflopper. Efter 54 flipflopper var der desværre ikke mere papir!
Drengene elsker at spille fodbold, og det er en ting vi gør rigtig meget – mindst 3 gange om ugen. Andre spil med en bold er også bare sagen. En dag havde vi bestemt, vi skulle spille rundbold. Vi havde tegnet banen op, delt dem op i to hold også gik vi ellers i gang. Der var dog det problem, at vi ikke havde en tennisbold.  Så vi måtte bruge en fodbold i stedet for. Vi havde bare ikke lige tænkt over, at de knægte kan lidt mere med en bold end os, så hver gang de sparkede til bolden røg den møøøøøøøøøøøj langt væk, så de kunne jo nå at løbe en befrier hver gang. Så vi ændrede hurtig reglerne, til at bolden skulle kastes ud i stedet for J



At bruge sin tid på sådan nogle fantastiske drenge, er jo en fornøjelse. En fornøjelse der giver smil på læben, hver eneste dag og mange mange sjove oplevelser! Søde, hjælpsomme, sjove og ikke mindst drillesyge knægte! Det er herligt og vi hygger os max! J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar