Så er der endelig nyt herfra. Vi er ikke lige de store it nørder og kathrines computer er lige brudt sammen, så der har været lidt problemer med at fået blogindlægget ind.
Hernede flyver tiden afsted og vi forstår ikke, at der allerede er gået en måned. Hver dag er der fuld program på, så dagene går stærkt.
Skolen her er ikke som vi kender den i Danmark. Hver lektion starter ud med den faste rutine, hvor eleverne rejser sig, lige så snart man træder ind af døren og råber: "good morning mardam". Vi svarer "good morning children". De råber i igen i kor: "how Are you?" Hvortil vi svarer: " i am fine Thank you - and you?" Og sådan forsætter det indtil man siger de kan sætte sig ned, hvor de så skriger "i am sitting Down mardam".
Lærene på skolen er rigtig flinke og glade for vores hjælp. Det er dog lidt svært at kommunikere med dem, da de heller ikke kan engelsk - ja hvordan mon de har undervist eleverne i engelsk indtil nu, dette er lidt af en gåde?
På primary schoolen underviser vi i Engelsk, hvor vi indtil nu har prøvet at lære eleverne om kroppen. Vi har prøvet at synge "hoved, skulder, knæ og tå" med dem, med stor succes. De er ikke vant til den form for undervisning.
Det med at være frk. Mardam er måske ikke lige det vi er bedst til, for dette kræver respekt og en meget stram mine. Vi kommer ofte til, at smile til de kære elever, hvilket dog ikke er noget en madame normalt gør så meget i.
Kathrine underviser fx i en klasse hvor eleverne er i alderen 5-6 år. Og når man ikke vil slå børnene kan det godt være svært at få ro. Men når børnene først prøver, at stikke af fra undervisningen, træder Kathrine i karakter og løber efter dem! Ja et syn man ville ønske man havde set ;)
Hver fredag skal Sine lave test med hendes 6 klasse for, at se om de kan det man har gennemgået i løbet af ugen. Da hun i weekenden sad og rettede opgaverne og ikke kunne forstå det tog så lang tid, talte hun dem igennem for at se hvor mange der var, - det viste sig, at der var 75 i en klasse!! Noget af et chok! Det er jo flere end der går på hestlund!!!
Som vores pastor sagde da hørte vi skulle undervise de små: "det er jo som snakke til døve mennesker, de kan ikke engelsk og i kan ikke fransk!"
Og ja det er ikke altid lut og lagkage - men vi klare os :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar