Rollen som mardam

Så er der endelig nyt herfra. Vi er ikke lige de store it nørder og kathrines computer er lige brudt sammen, så der har været lidt problemer med at fået blogindlægget ind. 

Hernede flyver tiden afsted og vi forstår ikke, at der allerede er gået en måned. Hver dag er der fuld program på, så dagene går stærkt. 

Skolen her er ikke som vi kender den i Danmark. Hver lektion starter ud med den faste rutine, hvor eleverne rejser sig, lige så snart man træder ind af døren og råber: "good morning mardam". Vi svarer "good morning children". De råber i igen i kor: "how Are you?" Hvortil vi svarer: " i am fine Thank you - and you?" Og sådan forsætter det indtil man siger de kan sætte sig ned, hvor de så skriger "i am sitting Down mardam". 

Lærene på skolen er rigtig flinke og glade for vores hjælp. Det er dog lidt svært at kommunikere med dem, da de heller ikke kan engelsk - ja hvordan mon de har undervist eleverne i engelsk indtil nu, dette er lidt af en gåde?

På primary schoolen underviser vi i Engelsk, hvor vi indtil nu har prøvet at lære eleverne om kroppen. Vi har prøvet at synge "hoved, skulder, knæ og tå" med dem, med stor succes. De er ikke vant til den form for undervisning.

Det med at være frk. Mardam er måske ikke lige det vi er bedst til, for dette kræver respekt og en meget stram mine. Vi kommer ofte til, at smile til de kære elever, hvilket dog ikke er noget en madame normalt gør så meget i. 

Kathrine underviser fx i en klasse hvor eleverne er i alderen 5-6 år. Og når man ikke vil slå børnene kan det godt være svært at få ro. Men når børnene først prøver, at stikke af fra undervisningen, træder Kathrine i karakter og løber efter dem! Ja et syn man ville ønske man havde set ;) 

Hver fredag skal Sine lave test med hendes 6 klasse for, at se om de kan det man har gennemgået i løbet af ugen. Da hun i weekenden sad og rettede opgaverne og ikke kunne forstå det tog så lang tid, talte hun dem igennem for at se hvor mange der var, - det viste sig, at der var 75 i en klasse!! Noget af et chok! Det er jo flere end der går på hestlund!!!

Som vores pastor sagde da hørte vi skulle undervise de små: "det er jo som snakke til døve mennesker, de kan ikke engelsk og i kan ikke fransk!"

Og ja det er ikke altid lut og lagkage - men vi klare os :)

Kathrines 2. klasses elever

Så er ferien forbi og hverdagen begynder

Endnu en uge er nu gået her i Garoua. Det har været en udfordrende uge med mange nye ting og oplevelser. Der sker dog fremskridt i forhold til vores køkkenevner, og dyrejagten bliver da også mindre.  

Sommerferien er nu slut hernede, og både børnene og os er tilbage på skolebænken. I mandags startede vi på college, hvor vi skal undervise/hjælpe 2 dage om uge. Engelsk og IT er nu blevet vores speciale! J
På college er der elever fra 11–24 år. Vi synes det er en stor udfordring at skulle undervise, da vi ikke føler os som de store lærer.
Mandag, onsdag og fredag formiddag foregår på en primary school, men der er vi ikke startet endnu.

Eftermiddagen bruger vi  sammen med gadedrengene, og laver aktiviteter med dem. Det er sjovt og hyggeligt at bruge tid sammen med disse livlige drenge. Drengene vil gerne prøve os af, og finde vores grænser. Det har vi oplevet når vi har sagt nej til, udlåning af vores mobiler og kamera. Når de først bliver utilfreds kan det ske, at de truer med sten og sko. Men ellers er de nogen utrolig søde, glade, drilagtige og hjælpsomme drenge, som spreder meget glæde.

I sidste weekend var der en fodboldturnering mellem de forskellige kirker. Kirken som vi kommer i vandt finalen, og det var noget af en oplevelse. Jublen ville ingen ende tage, og alle hoppede og dansede. Det endte da også med, at vi kom med på holdfotoet efter kampen J  Sines kamera er i høj kurs hernede, og alle, store som små, vil gerne være med når der blitzes. J  
Efter fodboldkampen var der en afslutningskoncert i kirken, da de i

sommerferien har haft en slags ”festival” med forskellige aktiviteter såsom fodbold og bibelstudie. Et kæmpe kvindekor underholdte med sang og dans i ca. 2 timer, og det var noget af en fest, hvor alle var i godt humør.

I går aftens var vi hjemme ved Ezai og hans familie. (Ezai er vores kontaktperson) Vi hyggede med, at spille det danske spil ”Skibbo” og spiste afrikansk mad. Det var spændende, at være hjemme ved nogle privat, og se hvordan de gør tingene lige fra madlavning til børneopdragelse.

 HUSK AT TJEKKE BILLEDERNE UD PÅ VORES BILLEDFANE!